Storring kirke

Storring kirke ligger på en højning i landskabet, der specielt fra sydsiden giver kirken en markant placering og knejsende profil.

Tilnavnet – landsbykatedralen – har da også været anvendt i flere tilfælde. Den nuværende kirke har kun en beskeden alder, da den i 1890 afløste en romansk kirke fra 1200-tallet (se nedenfor).

Kirken er i nygotisk stil og er et af de bedre eksempler på den stilart og epoke. Den er tegnet af den århusianske arkitekt Vilhelm Puck, der tidligere blandt andet havde tegnet kirken i Galten og Bering valgmenighedskirke. Karakteristisk for kirken er den meget høje granitsokkel, der blandt andet er bygget af granitkvadre fra den gamle kirke. Kirkens hovedindgang i tårnet har også arvet sin overligger fra den gamle kirkes hoveddør.

Da beslutningen om en ny kirke først var truffet (se under Storring gamle kirke), gik det utrolig stærkt:
 

    • 20. juni 1889 omtales i synsprotokollen om en gammel kirke kun 'at taget må repareres udvendig og indvendig, så at det bliver tæt for regn og sne,' altså ingen antydning af beslutning om en ny kirke (hvilket nu ikke var helt rigtigt, da nye tegninger var godkendt året før).
    • 12. juni 1890 fremgår af synsprotokollen: 'Ældre mangler afhjulpne,' Det må erkendes med al eftertryk, for da var den gamle kirke – med alle den mangler – nedrevet til grunden! Desuden: 'sokkelen til den ny kirke var færdig… og arbejdet fandtes udført på fuldkommen tilfredsstillende måde'.
    • 11. september 1890 'taget var rejst på langskibet og koret samt tårnet opført omtrent i højde med langkirkens tag'.
    • 27. november 1890 holdes afleveringsforretning 'og befandtes kirkebygningen i alle sine dele at være opført i nøje overensstemmelse med tegningerne, samt solidt og meget smukt'.
    • 7. december 1890 indvies kirken af biskop L. Jensen i Århus.


Af andet materiale fremgår, at påskegudstjenesten i 1890 fandt sted som den sidste i den gamle kirke. I sandhed en kraftpræstation fra det tidspunkt at nedrive den gamle kirke, opføre den ny og aflevere den uden mangler blot otte måneder senere. Det er en komplet umulighed for dansk byggeri i dag!
Ved udgivelsen af Nationalmuseets store værk "Danmarks kirker i 1980erne" omhandlende kirkerne i Framlev herred fremgår under omtalen af Storring kirke: 'bygningen er alt i alt et velbevaret eksempel på nygotisk arkitektur i Danmark fra en tidsalder med høj håndværksmæssig kvalitet…'

Karakterfuldt for kirkens ydre er desuden de farvede katedralglas (blyindfattede ruder) i vinduerne, der afsluttes med rosetter i toppen og her indgår i hjemmesidens baggrundsgrafik. Tagbeklædningen er naturskifer, der fra starten er oplagt i et sindigt og meget smukt mønster. Desværre er dette blevet ødelagt og sløret gennem årenes mere eller mindre tilfældige reparationer. Derfor er der nu – blandt andet af den grund – planer om en fuldstændig omlægning af tagbeklædningen.

Øverst på korvæggene er der 14 spidsbuede blændinger med 'kalkmalerier' af ti apostle og fire evangelister efter udkast af kirkens arkitekt og senest restaureret i 1974 af kunstmaleren Holmer Trier. I mange år lå disse kalkmalerier nærmest hen i mørke, men med ophængning af en ny lysekrone i koret i 2003 er malerierne kommet til deres ret.