Høvers gamle kirke

Høver har indtil kort efter reformationen (1536) haft sin egen kirke, da byen i middelalderen udgjorde et selvstændigt sogn. I 1524 betalte kirken på lige fod med herredets øvrige kirker og efter en fortegnelse over afleverede klokker i 1528-29 fremgår, at også menigheden i Høver måtte bidrage med en klokke, der vejede et skippund og fire lispund.
Endnu i 1544 måtte høverboerne svare den gamle afgift - 'et kirkelam og ½ ørtug havre' , til de katolske biskopper (selvom de for længst var jaget på porten). Det fremgår af Århusgårds lens jordebog fra samme år, men på det tidspunkt formodes kirken allerede at være nedbrudt og sognet lagt sammen med Storring sogn.


Landsbyplan af Høver by 1:10000, 1782. X angiver den nedbrudte †kirkes formodede beliggenhed.


Kirkebygningen hvoraf intet nu er synligt, menes at have ligget vestligt i landsbyen i den gamle skolehave, nord for den tidligere annekspræstegård. På matrikelkortet fra 1782 anes endnu kirkegårdens omrids rundt om krydset der angiver den nedbrudte kirkes formodede beliggenhed.

I en privat have i Høver findes endnu en romansk vinduesoverligger i granit der efter al sandsynlighed stammer fra den gamle kirke. Herudover kan nogle granitkvadre fra kirken være anvendt i Storring kirkes tårn, der blev tilbygget omkring dette tidspunkt (se ovenfor).

Kilde: Danmarks kirker, udgivet af Nationalmuseet, 4. bind, 23. hefte