23/04/2025 0 Kommentarer
Vi har netop fejret den største højtid i kirkeåret – Påsken!
Vi har netop fejret den største højtid i kirkeåret – Påsken!
# Nyheder

Vi har netop fejret den største højtid i kirkeåret – Påsken!
Vi var så heldige, at mange igen i år valgte at fejre højtiden sammen med os – fra palmesøndag til påskedag. Og det til trods for, at påsken falder sent i år, og mange forårshungrende havde andet at tage sig til i haverne, med campingvognen osv.
Selvom vi glemte at hænge vores påskebannere op, blev det alligevel en vederkvægende uge for sjælen – med musik og salmer, den ene evergreen efter den anden, flot pyntede kirkerum og en medlevende menighed, der virkelig var til stede.
Her er et par highlights, som jeg husker dem – der er helt sikkert meget, jeg har glemt:
Palmesøndag Denne lidt oversete højtidsdag satte påskeugen godt i gang, med palmegrene i stolerækkerne:
Gør døren høj, gør porten vid! Den ærens konge kommer hid, han hersker over alle land og er al verdens frelsermand.
Skærtorsdag Fællesspisningen i forsamlingshuset efter gudstjenesten i kirken – hvor altergangen/måltidsfællesskabet får en særlig betydning – understregede endnu en gang, at den tradition er værd at holde i hævd.
Langfredag Nok den bedste langfredagsgudstjeneste til dato – og det siger ikke så lidt! Det hele gik op i en højere enhed. Særlig tak til Niels Henrik på cello og Charlotte på orgel/klaver. Man skal heller aldrig glemme menighedens afgørende rolle.
Påskedag Som altid var det en sand glæde at få lov at være en del af denne dag, sammen med menigheden!!! Tak til Petra, der løftede fællessangen til himmelske dimensioner – sammen med Charlotte og Boris.
Kommentarer