Forårstur i Præsteskoven

Forårstur i Præsteskoven

Forårstur i Præsteskoven

# Nyheder

Forårstur i Præsteskoven

”Hvor skoven dog er frisk og stor, kuk, kuk…” – med denne fællessang ved tebordet indledte vi i aftes årets forårstur i Præstegårdsskoven, traditionen tro guidet af vores lokale ekspert, Peter Lange. Skoven stod i sin fulde maj-pragt, med lysegrønt løv overalt og et mylder af liv i skovbunden.

Peter førte os med rolig hånd gennem stier og åbne lysninger, mens han fortalte om både de gamle egetræer og de spæde forårsplanter, der dækkede skovbunden som et levende tæppe. Fuglesangen sørgede for den musikalske baggrund – det gjaldt også Gøgens kuk-kuk.

Turen sluttede, som den begyndte – med fællessang: ”I skovens dybe stille ro.” Lidt over 30 deltog i forårsturen, både lokale og besøgende udefra. Med en velfortjent klapsalve takkede vi Peter, inden vi – berigede og opløftede – vendte hjemad.


Næste naturvandring finder sted den 21. juni kl. 04.30 i forbindelse med Sommermødet. Vi begynder i Storring Kirke med morgensang, hvorefter Peter tager os med på en tidlig morgentur ud i Guds grønne natur, mens fuglene synger dagen ind. Turen afsluttes med morgenkaffe i teltet i præstegårdshaven.

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed

  Storring-Stjær sogne   ·   Præstegården, Stjærvej 14, Storring, 8464 Galten       86 95 00 74       storring.sogn@km.dk