I dag fredag d. 22/6 indtog 0. 1. 2. og 3. klasse fra Stjærskolen præstegårdshaven.

Solen skinnede og hver en kvadratmeter i præstegårdshaven blev taget i brug til fri leg. Der blev bl.a. leget gemme, spillet bold, bygget huler, råhygget i skyggefulde kroge og naturligvis blev der hoppet intenst på hoppepudderne.

Turen til præstegården blev gået af trampestien. Nogle valgte at tage den lidt kortere tur ad cykelstien hjem, da benene var trætte efter nogle aktive og glade timer i den store have.