Som traditionen bød var der sommeraktiviteter i Præstegårdshaven i Storring i dagene op til Skt. Hans.

I weekenden den 17.-19. juni slog spejderne lejr på marken bag haven, hvor de udfoldede deres friluftsaktiviteter:

 

 

 

 

 

 

 

Søndag den 19. juni kl. 12.00 var der samling ved Stjær Brugs til Caminovandring.

I samarbejde med Storring-Stjær menighedsråd inviterede Stjær Trampesti Laug til caminovandring mellem Stjær og Storring.

Det var en vandring, hvor der var tid til fordybelse på turen til gudstjenesten i Præstegårdshaven. Undervejs var der pause, hvor den medbragte mad og drikke blev nydt. Turen fra Stjær til Præstegårdshaven var på ca. 6 km lang:

 

 

 

 

Kl. 14.00 var der gudstjeneste i Præstegårdshaven. Som det ses på billederne her under sang Heide om kap med fuglene under den smukke sommerhimmel:

 

 

 

Efter gudstjenesten i det fri var der fælles kaffebord og foredrag i Konfirmandstuen.

Menighedsrådsformand Leif Christoffersen fortalte en spændende fortælling om sin egen opvækst. fordraget havde fået titlen ”Fra bydreng til landmand – og fra halvkatolik til hel-lutheraner”:

  

Tirsdag den 21. juni havde Præstegårdshaven besøg af dagpleje-, vuggestue- og børnehavebørnene som brugte formiddagen på leg i haven og på hoppepuderne, kun afbrudt af et traktement:

 

 

 

 

 

 

I ugen op til Skt. Hans opstillede elever fra Stjærskolens 0-5. klasse deres tolkning af historien om Noahs Ark i Præstegårdshaven samtidig med hoppepuderne blev brugt godt og grundigt:

 

 

 

 

 

 

Sankt Hans aften blev desværre en våd omgang!

Men alligevel blev aftenens program gennemført så godt det lod sig gøre. Grillen var varm til den medbragte aftensmad. Der var underholdning med Abdul, musik, causerier og fællessang med Helen ved klaveret - og det lykkedes også at få ild i Sankt Hans-bålet ved søen: