Forside  |  Søg  |  Kontakt
 

Carsten Marvigs 25 års jubilæumCarsten Marvigs 25 års jubilæum

2 søndag i advent fejrede vi at ”vores allesammens præst”  nu har været her i 25 år.

Det blev en dejlig fest som startede i en stuvende fyldt Storring kirke, hvor omkring 200 var mødt op. Vores kor leverede smukke sange som indledning og afslutning på en festlig gudstjeneste.

Ved den efterfølgende reception i Stjær forsamlingshus, blev der serveret lidt drikkeligt til en god tapas-buffet.

Folkegaven blev overrakt – der var samlet et pænt beløb ind, som er øremærket til en terasse ved Marvigs sommerhus i Skæring.  Derudover var et fyldt gavebord med til at vise taknemmelighed.


Takke- og lykønskningstalerne blev blandt andet holdt af provsten, vores menighedsrådsformand Ingrid Jørgensen (på vegne af rådet), organist Charlotte Sejthen (på vegne af de ansatte). Der var også bidrag fra flere nuværende og tidligere sognebørn som har kendt Carsten Marvig i de 25 år.

Carsten Marvig selv var så overvældet, at han ind imellem havde svært ved at finde ord. Det ved vi er en sjælden tilstand hos ham :o)

Tillykke til Carsten Marvig og alle vi andre, som nyder glæde af hans nærvær og samvær – både i og udenfor kirken.