Forside  |  Søg  |  Kontakt
 

Storring SognStorring Sogn

    - Storring gamle Kirke

Den romanske †kirke, nedbrudt 1890, set fra nordøst. Pennetegning af J. Magnus-Pedersens juli 1888 (NM).
†Granitportal i den romanske †kirkes sydmur. Opmålt og tegnet af J. Magnus-Petersen 1888 (NM).

Der findes ingen præcise oplysninger om den gamle kirkes oprindelse. Efter den romanske byggestil har den været fra engang i 1200- eller 1300-tallet. At dømme efter de gamle fotografier fra før nedrivningen (det siges at være den eneste nedrevne fotograferede kirke i Danmark) har den ikke hørt til blandt de mest imponerende romanske kirkebygninger.

De første sikre optegnelser om kirken er registreringer af afgifter til domprovsten (domkapitlet) i Århus i senmiddelalderen (1400 årene).
I 1582 overdrager domkapitlet disse rettigheder til kongen (sikkert som led i den almindelige overgang af kirkegods til kroneje efter Reformationen).

Men i 1710 blev kirken sat på auktion og dér købt af Bendix Lassen til Åkær. Han overdrog den med det samme til sognepræst i Ovsted og Tåning Hans Seidelin, som igen måtte afstå den i 1720 til kongen, der gjorde brug af sin tilbagekøbsret. Kongen (Frederik 4.) indlemmede kirken i Skanderborg rytterdistrikt.

Ryttergodset blev senere nedlagt og kirken igen sat på auktion i 1767 og købtes af sognets sognepræst Anders Vinding, som der er sat et minde over på et epitafium i den gamle kirke. Det er efter 1990 igen opsat i den nuværende kirke.

Det ser ud til at kirker var en livlig handelsvare, for igen i 1786 blev den sat på auktion for endelig at blive købt af sognets beboere. Dermed ejede alle sogneboerne hver et antal mursten og nogle effekter indtil 1911, hvor kirken overgik til selveje. Men da var det jo en helt anden kirke.

Udover inventaret (se ovenfor) synes der fra den gamle kirke til brug i den ny kun at være genanvendt en del granitkvadre til soklen samt døroverliggeren som tympanonfelt over den nuværende kirkes indgang. Et par romanske 31 cm brede vinduesoverliggere og den rigt ornamenterede egetræsdør fra syddøren mod våbenhuset skulle desuden befinde sig i Den gamle By i Århus.
Plan 1:300

Plan 1:300 af den romanske †kirke. Rekonstruktionsforslag ved NJP, tegnet af Marianne Nielsen 1982. Plan of curch demolished 1890.

Kor og skib

Ved nedbrydningen i 1890 stod det romanske kirkeskib tilbage som den eneste helt oprindelige bygningsdel opført i granitkvadre med hvide fuger og med indvendig overflade af marksten. Koret var nemlig i 1878 blevet nyopført (se nedenfor). Tagbeklædningen var tegltagsten.

Våbenhus

Til kirkeskibet er der på senere tidspunkt bygget et våbenhus på sydsiden – formentlig samtidig med tårnet. Våbenhuset var opført i bindingsværk, var hvidkalket og ligeledes med teglsten på taget.

Tårnet

Tårnet har vist ikke været af særlig god kvalitet, for i 1756 blev det fornyet fra grunden, men ikke uden genvordigheder for undervejs måtte man bede amtmanden fritage kirkeværgen for tilsynet med byggeriet, angiveligt fordi denne hverken kunne læse eller skrive. Det var han nu sikkert ikke ene om på det tidspunkt, og mere afgørende var det vel nok 'at han ofte ikke var ved sine fulde fem sanser, når han kom fra købstad'.
Tårnet har været ret smalt (se grundrids) og målt 14,5 m til tagspids – kun ca. halvdelen af højden på den ny kirkes tårn. Det var opmuret af 'dobbelte flensborgsten', dvs. almindelige mursten blot i særlig størrelse og derefter hvidkalket. Mere interessant er, at de nederste 2-3 m var opført i granitkvadre fra det gamle tårn, som igen menes at kunne stamme fra den gamle kirke i
Høver, der blev nedbrudt ved reformationstiden (1530-erne). Denne antagelse bygger så på, at det tårn, man i 1756 rev ned, var omkring 200 år gammelt. En spøjs tanke – men nok heller ikke meget mere – at der fra den for længst nedrevne kirke i Høver kan være medgået granitkvadre til det første tårn i Storring, genanvendt i det andet tårns grundmur og derfra ved nedrivningen i 1890 indgået i soklen på den nuværende kirke.
Tårnet var et eneste lodret rum uden forbindelse til kirkeskibet, uden etageadskillelser og med blot en enkelt dør på nordsiden som adgang til klokkeringningen.
Tårnet havde – lidt usædvanligt for romanske kirker – pyramideformet tag belagt med tegltagsten. Det havde det ikke altid haft, for det i 1756 nedbrudte tårn havde sadeltag endda med savtakkede gavle påmuret i 1616.

Koret

Det oprindelige kor har heller ikke været for godt, for så sent som 1878 blev det ommuret, dvs. genopført fra grunden og forsynet med et nyt "gotisk" spidsbuet vindue på sydsiden. Med dette som udgangspunkt besluttede man fem år senere at opføre nyt skib og tårn til det solide kor, så man på den måde fik en ny "gammel" romansk kirke.

Og sådan havde Storring kirke nok set ud i dag, hvis det ikke var, fordi man netop på det tidspunkt, 1883, var i gang med en helt ny kirke i Galten og derfor af økonomiske grunde måtte udsætte byggearbejdet i Storring.

Forud for beslutningen om nedbrydning af kirken var gået rigtig mange års overvejelser, projektforslag og drøftelser:
1878 ommures koret,
1881 må flere vægge og hjørner sættes (mures) om.
1883 foreligger forskellige tegninger og forslag til nyt skib og tårn,
1885 truer tårnet med at falde ned,
1890 holdes ekstraordinært syn over den faldefærdige kirke.

Det lyder som en ren ruin og har heller ikke været for godt (selvom man til sidst under nedbrydningen måtte anvende dynamit for at få bugt med den). Men mon ikke bevidstheden om, at man i annekssognet, Galten*, var ved at bygge ny kirke, spillede ind på holdningerne. Derfor endte det med at Kulturministeriet godkendte tegningerne til en helt ny kirke den 1. marts 1888.

Kilder:
Danmarks Kirker, udgivet af Nationalmuseet, 4. bind, 23. hefte
Storring Kirkes synsprotokol 1862 -
Storring Kirkes 100-års skrift, 1990

* Galten var indtil 1978 et undersogn til Storring-Høver.