Børnene indtager have og hoppepuder, 18 - 22. juni fra kl. 9.30 til ca. 12.30:
Dagplejebørnene, vuggestuen og børnene fra Storring og Stjær Børnehaver kommer på besøg i haven og leger, bager snobrød, spiser madpakker, får lidt saftevand til, og måske en is til sidst.
Mon ikke også et barn eller to hopper på hoppepuderne ?
Klik på linkene herunder for at se fotos og beskrivelser fra dette års Sommermøde.
Børnenes besøg fordeler sig således:
Fredag den 18. juni - Dagplejerne og Stjær Vuggestue. Mandag den 21. juni - Storring Børnehave.
Tirsdag den 22. juni - Stjær Børnehave.
Friluftsgudstjeneste i præstegårdshaven
Søndag den 20. juni: kl. 14.00.
I år deltager Storring Stjær Børnekor i friluftsgudstjenesten og synger sammen med både Voksenkoret og Heidi Gargulak Andersen.
Efter gudstjenesten byder Storring-Stjær Menighedsråd på kaffe og hjemmebagt kage i de dejlige omgivelser.
ALLE er meget velkomne - også børnene, som sikkert hopper videre på hoppeppuderne.
(Jørns Busser kører ad den sædvanlige rute med afgang fra Galten Rutebilstation kl. 13.30 og afgang fra Stjær kl. 13.45.
Efter gudstjeneste og eftermiddagskaffe kører bussen tilbage ad samme rute.)
Skt. Hans aften, onsdag den 23. juni:
Præstegårdshaven – Storring
18.00 Grillen er klar til medbragt madkurv. Alle er velkomne.
19.00 Abdul laver – traditionen tro – akrobatik med store og små.
19.45 Koncert med Anja Fønns.
http://anjafoenss.dk/ hvor du også bl.a. kan høre hendes musik.
20.45 Båltale ved biskop Kjeld Holm.
21.00 Bålet tændes – Fællessang.
Der er som altid hoppepuder, snobrødsbagning, godt vejr og mulighed for at købe pølser, øl og sodavand.
Igen i år er det KFUM-Spejderne i Stjær, som står for snobrødsbålet. TAK for det.
|