|
"Og vi spiste af BÅLET !" fortalte Markus begejstret nogle timer senere, da flokken var tilbage i Vuggestuen. Snobrød ER en fascinerende ting.
"JA, og vi fik ROSINER !" jublede Emilie.
I dag - torsdag den 18. juni 2009 - var det Stjær Vuggestues tur til at overtage haven en formiddag. Og JO. De nød det alle de 18 børn, der ikke skulle sove tidligt til middag, og som derfor kunne komme med.
Det var hoppepudedag, og jeg skal love for, at der blev hoppet på hoppepuder. - 18 børn ser ikke ud af meget på de store puder, men det gør ikke indsatsen mindre ihærdig. 2 af pigerne var ikke til at drive ned igen. De var vist på en tvungen pause, mens madpakkerne skulle spises, men ellers var de stort set konstant på puden.
Selvfølgelig bagte vi snobrød, og så gik vi tur på Kjærlighedsstien, som går hele vejen rundt om præstegårdshaven.
HUSK: Alle er velkomne til at tage kæresten, barnevognen eller familien under armen og gå en tur rundt på Kjærlighedsstien, som virkelig er turen værd.
En hyggelig travetur i hasselbuskenes skygge, hvor vi også kiggede vi efter fisk i søen. Der ER en håndfuld fisk, men de kom ikke lige frem, så vi kunne se dem. Det var nu alligevel hyggeligt at LEDE efter dem.
Pastoren fik vist ledt de ellers så velopdragne poder lidt på afveje. De gemte sig en stor gruppe bag et af æbletræerne, så de kunne sige "BØØH !!!" til vi andre, som ikke var så hurtige på stien. Heldigvis faldt vi ikke om af skræk.
En håndfuld af børnene gik også tur med Carsten gennem vores udendørs kirke med birkekorset. Om de skulle ud på præstemarken og se til høet der, eller måske se, om der også i dag var en traktor, eller om det var noget helt fjerde, der trak, vides ikke. Vi kunne jo selvfølgelig overveje at spørge børnene.
Forhåbentlig husker de - børnene - at fortælle deres forældre og søskende, at puderne stadig står der, og at alle kan hoppe på dem, mens vi venter på, at det skal blive Skt. Hans med stort bål, god underholdning og masser af solskin.
Herunder finder du et diasshow med flere fotos fra dagen.
Skift evt. selv mellem billederne ved at trykke på pilene.
Hvis du klikker på et billede i diasshowet, åbner fotoalbummet i et nyt vindue.
(Se mere herunder.)
Se et fotoalbum billederne fra dagen ved at klikke i diashowet eller ved at klikke her.
Du kan vælge at se de små billeder, eller klikke på et for at bladre gennem de store,
men du kan også klikke 'Vis alle' og derefter klikke ret højt oppe i venstre hjørne, hvor der står 'Dias'.
Så kommer der et diasshow frem med billederne.
Billederne er lagt op i høj opløsning, så du kan hente et foto af dit eget barn på dagen ved at klikke på 'Download'.
Programmet for resten af Sommermødet finder du her.
Onsdag den 17. juni var Dagplejerne på besøg i haven. Læs mere om deres dag i haven her.
Søndag den 21. juni var der FRILUFTSGUDSTJENESTE i havens stemningsfulde æblelund. Se mere her.
Mandag den 22. juni var Storring Børnehave på besøg i haven. Læs mere om deres dag i haven her.
/Michèle
|