Til forsiden
Til forsiden
Storring Stj?r sogne
s

ommermøde 2009

     - Fortryllet friluftsgudstjeneste med sang af mange næb.

" Veje og stier drager og lokker mig hver dag af sted langt bort og fylder mit sind med fortryllelse.
Hvor vil de føre mig hen ? Hvilke eventyr venter mig ? Sådanne tanker fylder mit tryllebundne sind."

Storring_Stjaer_Boernekor_Friluftsgudstjeneste_2009

Sådan lød det sunget af 8 spæde pigestemmer - på bengalsk - under trækronerne på Kærlighedsstien i vores allesammens Præstegårdshave i søndags. Tænd for højttaleren og lyt selv til videoen herunder.

Smukt, bevægende, eventyrligt og ... ja - fortryllende, som stemmerne langsomt forsvandt i det fjerne.

Sådan er det altså også at være til friluftsgudstjeneste i havens æblelund, hvor selv fuglene var i et humør, så de kunne overdøve næsten hvem som helst. Koret var med i haven for første - men næppe sidste - gang, og selvom der havde været en del afbud netop denne dag, så klarede pigerne det flot !!!

Velsignelse_v_Sognepraest_Carsten_MarvigPræstens præk - som han selv kaldte det - var bestemt også værd at lægge øre til.
Carsten efterlyste bl.a. livsHØJDE i stedet for livslængde : "Tænk. Hvis vi brugte lige så meget energi på at tænke og tale om, hvad et GODT liv er ?" for "Hva' er der ved at blive 97 år gammel, hvis dem, der skal besøge mig, altid er i fitness-center ? " 

Derfor ønskede pastoren sig en OPBYGGELSES-kommission:
"Sagt med Jesu ord: Mennesket lever ikke af brød alene. Vi DØR faktisk af "brød alene", for uden ÅND - uden TRO uden KÆRLIGHED går mennesket for alvor til, så hvis man skal ha' en kommission, så lad os da få en OPBYGGELSES-kommission frem for en forebyggelseskommission.

- En opbyggelseskommission med visioner for opbyggelse af alt det,
der ikke har med livslængde - men med LIVSHØJDE at gøre.

"For således elskede Gud verden, at Han gav sin enbårne søn, for at enhver som tror på Ham ikke skal fortabes, men have evigt liv." (Joh,3,16)

Menigheden_Kors_Friluftsgudstjeneste_Storring_Praestegaardshave_2009

Fadervor_PigerneHvad enten livet bliver kort eller langt, så er det måske dét, vi trænger til at høre - og leve på, for uanset hvor sundt vi lever, så har vi kun livet til låns - om det så bliver kort eller langt - men vi er også alle sammen lovet Guds betingelsesløse kærlighed.

Ja, lad os sammen i stedet skabe et rum med tid til åndelighed i livet og til kærlighed i fællesskab mellem mennesker.

For sandheden er jo - og vi ved det godt - at størst af alt er kærligheden, Amen."

 

Herunder finder du en video med koret 
(det ER en lidt svag lyd, kameraet var forkert placeret, beklager.)

Efter gudstjenesten benyttede børnene sig af hoppepuderne til at få brændt endog rigtig meget krudt af, mens den mere voksne del af menigheden fik en guidet tur rundt i haven og dens omgivelser. Pastoren tilbød, at den kunne vare en halv time eller to og en halv time. Hvilken version det endte med vides endnu ikke.


Herunder er der et diasshow med flere fotos fra gudstjenesten.
Skift evt. selv mellem billederne ved at trykke på pilene.
Hvis du klikker på et billede i diasshowet, åbner fotoalbummet i et nyt vindue.
(Se mere herunder.)

Se et fotoalbum billederne fra dagen ved at klikke i diashowet eller ved at klikke her.
Du kan vælge at se de små billeder, eller klikke på et for at bladre gennem de store,
men du kan også klikke 'Vis alle' og derefter klikke ret højt oppe i venstre hjørne, hvor der står 'Dias'.
Så kommer der et diasshow frem med billederne. 

Billederne er lagt op i høj opløsning, så du kan hente et foto ved at klikke på 'Download'.

 

Programmet for resten af Sommermødet finder du her.

Onsdag den 17. juni var Dagplejerne på besøg i haven. Læs mere om deres dag i haven her.

Torsdag den 18. juni var Stjær Vuggestue på besøg i haven. Læs om deres dag i haven her.

Søndag den 22. juni var Storring Børnehave på besøg i haven. Læs om deres dag i haven her.

 

/Michèle

Til top


Storring Stj?r