Til forsiden
Til forsiden
Storring Stj?r sogne
r

etræte

    - Kristen meditation er det modsatte af præstation.

Meditation, som er en gammel kristen klosterpraksis, betyder at søge imod midten. I nyere tid er begrebet blevet overtaget af nyreligiøse bevægelser som føl­ge af, at den protestantiske tra­dition havde glemt meditatio­nen, forklarer præst Gerhard Pedersen.

Ifølge den tidligere rektor for Pastoralseminariet i Århus og nuværende retræteleder er for­skellen på kristen og anden me­ditation, at kristen meditation altid tager udgangspunkt i Bibe­len og det bibelske budskab og først og fremmest henter sit ind­hold i Det Nye Testamentes evangelier.

– Det gør en forskel, for det giver meditationen et indhold, som bevirker, at det ikke bare er et spørgsmål om at tømme sit sind, men om at fylde sit sind med noget andet. Kristen medi­tation og bøn kan altså ikke bru­ges til stresshåndtering og til at blive mere effektiv, fordi det ik­ke har andet formål end at tage imod evangeliets budskab, siger Gerhard Pedersen og fortsætter:

– Kristen bøn og meditation er altså det modsatte af præstation. Når forretningsfolk og andre mediterer efter andre metoder, er det for at komme til at præ­stere mere. Om det er noget for den enkelte, må vedkommende gøre op med sig selv.

– Kristen meditation søger Gud, som træder os nær med evange­liets budskab. En bøn eller me­ditation kan have form af en en­gel, et krucifiks, den hellige tre­enighed eller Jesus, men om­drejningspunktet i meditationen er noget, der kommer til en ude­fra, siger Gerhard Pedersen og tilføjer:

– Kristen meditation forventer således noget fra en personlig instans uden for mennesket selv – Gud.

(fra Kristeligt Dagblad)

Til top


Storring Stj?r
Konfirmandstuen indvendigt
Konfirmandstuen
indvendig